Skip to main content

Sommer i Østrig afg. 26. august

Naturen er i højsædet på denne rejse til Østrigs hjerte ved Zell am See. Byen ligger i en idyllisk dal og naturen minder mest af alt om kulisserne fra The Sound of Music. Rejsen er krydret med historie og kultur og vi oplever enestående bjergtinder, glitrende søer, grønne frodige dale og den gæstfrie tyrolske befolkning. Ingen andre steder i Østrig finder man så varieret natur på så lille et areal

Vi bor på Hotel Schütthof, som ligger få km fra gågaden i centrum af byen og søen og tæt på svævebanen. Hotellet er typisk østrigsk og har mange gode faciliteter med restaurant, bar, og solterrasse.

Fritekstsøgning

Dagsprogram

  • Østrig er meget mere end snowboard og afterski. I sommerhalvåret forvandles Zell am See til den hyggeligste alpeby, med blomster i krukkerne, grønne marker og fantastisk natur.

  • Tidligt op og afsted mod Alperne

    Bussen samler deltagere op i Skive, Herning og Silkeborg meget tideligt om morgenen. Efter endt opsamling kører vi mod Tyskland hvor vi har en overnatning inden vi atter sætter kursen mod Østrig og Zell am See og vores hotel. Vi spiser fælles aftensmad på hotellet.

  • Zell am See

    Vi bruger dagen i byen Zell am See, der ligger i det såkaldte Zeller-bækken, der forbinder
    Saalach- og Saalzachdalen. I bunden af dalen ligger Zeller See, som er en af Europas reneste søer. Det rene vand giver den omgivende natur et helt perfekt spejlbillede i søens overflade. Over søen knejser det enorme bjerg Schmittenhöhe sig. Vi tager på en sejltur på søen, som varer ca. 1 time. Herefter er der tid på egen hånd til at nyde byen med forskellige og farvestrålende butikker.

  • Hårnålesving og storslåede panoramaer

    På dagens udflugt tager vi på en skøn tur til Østrigs højeste bjerg, den berømte
    Grossglockner. Vi kører af højalpevejen og møder utallige hårnålesving og storslåede
    panoramaer. Den regnes for en af verdens smukkeste bjergveje og vi kører op i en højde af 2500 meter havet. Vi gør et stop og nyder den fantastiske udsigt til Østrigs højeste bjerg, Grossglockner, og den evige sne. Udsigten får dig endnu engang til at miste pusten og den larmende stilhed forstærker blot oplevelsen.

    Efter denne fantastiske oplevelse kører vi retur til vores hotel sidst på eftermiddagen.

  • Alpeost og eventyr

    Vi bruger dagen på at opleve den tyrolske charme og unikke bjergpanoramaer, når vi kører
    til det smukke St. Johann in Tirol, som beregnes for regionens pulserende hjerte og et paradis for aktive eventyrer – uanset alder. Undervejs besøger vi én af de mange gårde med deres osteproduktion og vi smager på herlighederne med en let frokost, inden vi kører videre. Turen fortsætter forbi Kitzbühel, kendt for et af de mest betydningsfulde skisportsteder i Østrig. Og her passere vi Thurn Pass, som er et højt bjergpas i Østrig, der forbinder Kitzbühel i Tyrol med Mittersill i Salzburg. Vi holder en fotopause og nyder den flotte udsigt nede i dalen inden vi kører retur til vores hotel. Ankomst sidst på eftermiddagen.

  • Enorme vandmængder

    Dagens udflugt bringer os på en skøn tur til et af de mest besøgte steder i Østrig, nemlig
    Kaprun. I mange år har Østrig udnyttet de store vandmængder i bjergene til at frembringe
    energi og ved Kaprun skal vi se en af landets bjergsøer, Mooserboden i 2040 meters højde. Vi kører til foden af bjerget og med lokale busser gennem bjergtunnellerne og videre med
    ’stållift’, der ved hjælp af tandhjul trækker os op af bjergsiden. Her kommer vi op til den smukkeste sø Mooserboden i nationalparken Hohetauern. Vi nyder den fantastiske natur og udsigt til bjergene inden retur til vores hotel.

  • Mod nord igen

    Vi må vinke farvel til Østrig for denne gang og sætter os, fulde af rejseindtryk, tilrette i
    bussen. Vi kører nordpå og med passende pauser ankommer vi sidst på eftermiddagen til overnatningshotellet i Midttyskland.

    Turens sidste morgenmad nydes, inden vi tager det sidste tur mod grænsen. Hjemkomst hen på aftenen.

Afgange- og ankomsttider

Plads På- og afstigning
Herning Markedspladsen ved Møllegade
Silkeborg Ansvej 114 ved JYSK park
Skive Opsamlingssted opgives senere

Tilvalg og tillægspriser

Udflugter og valgmuligheder

  • Sædereservation
    Sædereservation Kontakt Læserklubben for nøjagtig sædereservation.
    Pris: 100,-
  • Ikke-abonnentpris
    Ikke-abonnentpris Ikke-abonnentpris
    Pris: 200,-
  • Forsendelsesgebyr
    Forsendelsesgebyr Forsendelsesgebyret dækker manuel håndtering af print og forsendelse af afrejsepapirer.
    Pris: 25,-

Værelsesvalg og andet

  • Dobbeltværelse 0,-
  • Enkeltværelse 895,-
  • Afbestillingsforsikring fra 550,-

Afgange og priser

DatoAfrejsestedDestinationLedige pladserPrisSærpris for
abonnenter
26/8Flere
Se alternativ
Sommer i ØstrigMere end 88.050,-7.850,-BestilMere information
Rejsekalender
Kontakt os
Adresse:
Læserklubben, en del af Mediehusene Midtjylland
Østergade 21
7400 Herning